- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Blandet dag for serieholdene

Nem sejr til Bagsværd

For nylig gik det helt galt i en serie 2 kamp mellem Albertslund og Hundige, hvor dommeren og spillere fra Hundige blev overfaldet. Nu er Albertslund smidt ud af serie 2 og kan begynde igen i serie 6 – hvis de har lyst til.
Bagsværd skulle have mødt Albertslund i denne runde, så der blev sat tre gratis point ind på kontoen. Men det får alle andre hold jo også.
I serie 1 kunne VB 1968 med en sejr være kommet på førstepladsen i rækken. Men modstanderne fra Grønne Stjerne sendte en bold i mål i slutminuttet, og det førte til en sejr på 1-0. Så nu er VB1968 på sjettepladsen.Gladsaxe-Hero fik et af sine sjældne point, da det på hjemmebane blev 1-1 mod Brede, der også hører til id en tunge ende af rækken. Der var endelig gensyn med Andreas Bønnelycke, men der skal snart til at ske meget positive ting, hvis Gladsaxe-Hero ikke skal hægtes helt af. Tre point i otte kampe dur ikke.