Der blev skrevet historie
unox.jpg
Når man kan spare 4 kr. på en liter benzin, så er det ikke det store problem at holde i kø, og det gik tjept med at få betjent 300 kunder i løbet af to en halv time med hjælp fra personalet. Foto: Privat.
-

Uno-X benzinstationen på Buddinge Hovedgade bliver rollemodellen

Der blev hældt 11.000 liter benzin ned i biltankene i dagens løb. Der var 300 kunder, der kunne tanke diesel eller benzin til 5.99 kr. literen, da Uno –X åbnede sin renoverede benzintank på Buddinge Hovedgade i mandags med favørtilbud fra 15.30 til 18.00.
-Vi synes selv, at det var en gennemført positiv dag. Kunderne tog ventetiden med godt humør, selv om nogle af dem måtte vente i op til 25 minutter. Vores personale kræsede lidt for dem med marcipan og vand, siger Henrik Antonsen fra Uno-X.
– Trafikalt gik det også fint, så andre biler let kunne passere ude på hovedgaden, selv om der var kø.
– Indretningen af tankstationen er efter et helt nyt koncept, hvor bilisterne får tydelig besked om, at de kører ind i den ene ende af pladsen og ud i den anden, så det fungerer som et samlebånd. Det giver et godt flow, og erfaringerne allerede den første dag fortalte os, at sådan skal de andre Uno-X stationer også indrettes.
Der er som bekendt ingen roser uden torne, og bilister, der har prøvet at tanke i solskin, har oplevet, at det kunne være svært at læse på skærmen.
-Det er vi helt opmærksomme på, og vi har faktisk langt bedre skærme på vej, så de vil være på plads i løbet af nogle uger, siger Henrik Antonsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top