Annonce
Foxy Cheerleaders springer ind i GIF
-

GIF-Gymnastik og Foxy Cheerleaders indgår et samarbejde
Af Jan Løfberg
GIF-Gymnastik er inde i en rivende udvikling, og den ser ud til at fortsætte med et nyt spændende tilbud, nemlig cheerleading. GIF-Gymnastik og Foxy Cheerleaders har indgået et samarbejde, så Foxy nu kommer ind under paraplyen hos GIF.
Foxy-navnet fortsætter på cheerleaderholdene, og den flotte, velkendte orange konkurrencedragt vedbliver med at kendetegne cheerleading i Gladsaxe.
Om den ny aftale udtaler formand for Foxy, Rasmus Viberg: – Vi vil gerne vokse og markere os stærkt til konkurrencerne. GIF-Gymnastik har en stor velfungerende organisation, en dygtig trænerstab og et stærkt brand. Det giver nogle unikke muligheder for at vores egne dygtige trænere og frivillige kan udvikle cheerleadersporten i Gladsaxe. Foxy har udviklet sig igennem de sidste år. Ved at komme ind i GIF kan vi skabe gode rammer for fremtidens cheerleading i Gladsaxe, hvor der både skal blive plads til bredde og elite.
To enige bestyrelser på begge sider vil arbejde videre med at få den endelige aftale på plads.
– Nu har vi en god aftale med fuld opbakning fra alle sider om at tage de sidste skridt imod at Foxy kommer ind i GIF. Vores mål er, at det sker den 1. januar 2017, siger sportschef Jan Darville fra GIF-Gymnastik.
Sportschefen uddyber: – Vi bruger en stor del af vores arbejdskraft på at skabe de bedst mulige rammer for en masse børn, unge og voksne. Med aftalen får vi gode kræfter ind i GIF og en masse udøvere, der brænder for deres sport. Sammen kan vi gøre det endnu bedre, og gøre det endnu mere oplagt at omdanne Blågård til et fantastisk bevægelsesmekka.
foxy-cheerleaders-kommer-ind-i-gif
Foxy Cheerleaders skal efter planen indtræde i GIF-Gymnastik fra 1. januar, men der vil ikke blive lavet om på Foxy-navnet og konkurrencedragten.
Foto: Christian Ove Carlsson.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top