Halloween med nye oplevelser
halloween-i-tivoli.jpg
Foto: Presse.
-

Vind billetter til Tivoli i efterårsferien

I forbindelse med at Tivoli for 11. gang tager hul på landets største Halloween-fest udlodder avisen i samarbejde med Tivoli 3 x 4 billetter til en dag i uhyggens tegn.
Gæsterne kan se frem til et forvandlet Tivoli, der i tre uger er fyldt med fugleskræmsler, edderkopper, katte og andre halloweenvæsner.
Under Halloween får gæsterne mulighed for en ny oplevelse under deres besøg i Tivoli. Der bliver premiere på et nyudviklet augmented reality zombiespil på mobiltelefonen, der vil give virkeligheden en ekstra digital animeret dimension. Med hjælp fra telefonens kamera blandes det virtuelle og virkeligheden sammen, hvorefter et nyt univers opstår, så brugeren f.eks. ser uhyrer, der stiger op af vandet i Tivoli Søen.
Lørdag den 15. oktober kl. 11:30 afholdes der for 9. gang DM i Kæmpegræskar i Tivoli. Landet over har entusiastiske græskaravlere puslet og plejet deres græskar af sorten Atlantic Giant, som var de længe ventede ønskebørn. ”Babyerne” kan komme helt op på 451,4 kg, som er den gældende danske rekord, der blev sat i Tivoli i 2012.
Lørdag den 29. oktober kl. 18:00 bliver Tivoli hjemsøgt af over 150 udklædte monstre, når Copenhagen Zombie Crawl lægger vejen forbi Tivoli. Fans af skræk og uhygge kan se frem til et optog med zombier, genfærde, filmuhyrer og andre skrækkelige væsener.

Du skal blot svare på:

Hvad er rekordvægten på en dansk græskar?
a. 351, 2 kg
b. 523,5 kg
c. C 451,4 kg
Svaret sendes til mærke ”Halloween i Tivoli” til kon@gladsaxebladet.dk eller med post til Gladsaxe Bladet, Søborg Hovedgade 79, 2860 Søborg senest fredag den 7. oktober kl. 10. Husk telefonnummer.
Vinderne får direkte besked.

Top