Letbanen med et slag 360 mio. kr. dyrere
-

Et eventuelt kommende letbaneprojekt i Ring 3 er et af de få projekter i Danmarkshistorien, der ikke giver samfundsøkonomiske fordele på langt sigt – der er udsigt til røde tal på bundlinjen i de næste 100 år.
Ring 3 transporterer nu 45.000 biler i døgnet, og der vil ifølge vores bedste beregninger kun blive plads til 6.000 biler i døgnet under seks-otte års anlæg af en letbane.
Letbaneprojektet vil blive en af landets dyreste og værste togskandaler – på linje med IC4-skandalen samt forsøget på at etablere et nyt rejsekort.
Den længe ventede rapport fra Ernst & Young åbenbarede så tirsdag, at et eventuelt kommende letbaneprojekt i Ring 3 bliver mindst 12 procent dyrere – svarende til 360 millioner kr. Er borgmesteren klar til at sætte et yderligere tocifret millionbeløb af til et letbaneprojekt? Ja eller nej?
Og hvis ja – hvor foreslår borgmesteren så, at skattekronerne skal tages fra?

Morten Kornbech Larsen
Formand for foreningen
Grøn By – Nej til Letbanen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top