Sprælsk 90-årig på planteskolen
robert90.jpeg.jpg
Robert Kruse. Foto: Privat.
-

Mange mennesker har fået en snak med og hjælp af Robert Kruse når de besøger Aldershvile Planteskole de sidste 40 år.

Robert bliver 90 år 13. oktober og er stadig frisk som en havørn.
Robert er født i Vrinners på Mols i 1926 som den ældste af 5 søskende. Han kom ud at tjene ved landbruget som 12-årig, hvor han i en årrække arbejdede som bestyrer og fodermester på forskellige gårde i Midtjylland.

Senere tog han uddannelse som plejer og var ansat på Skt. Hans hospital ved Roskilde, slog sig ned i Lyngby og blev chefplejer på Ringbo i Bagsværd, hvor han arbejdede og uddannede nye plejere i en årrække indtil sin pensionering i 1993.

Hans interesse for jordbruget førte ham til Aldershvile Planteskole, hvor han bistod den tidligere ejer Gunnar Løvbjerg Nielsen og fortsatte med at hjælpe efter ejerskiftet i 1985.
Robert er stadig aktiv i planteskolen, hvor han møder op hver dag og hjælper med mange praktiske opgaver.

Hans velkendte skikkelse ser man på cykel rundt i Bagsværd og Lyngby, hvor han stadig bor. Skal han en tur til København for at besøge sin 80-årige lillebror snupper han også cyklen
Han går til folkedans flere gange om ugen, er levende interesseret i verden omkring ham og imponerer med sin viden og livskraft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top