Børn, ballonbolde og bordtennisuge
-

175 drenge og piger fra Gladsaxes andenklasser smasher, spurter og laver ballonbolde til den store guldmedalje.

Vi er til Store Bordtennisuge, arrangeret af Sportsudvalget og Gladsaxe Bordtennisklub, hvor cirka 500 børn mellem 6 og 18 år spiller under den gamle tribune på Gladsaxe Stadion.
15 børn i grønne Grønnemose-trøjer står og snakker højlydt, kigger på telefoner og øver bordtennis ved de mange borde..
Der bliver meddelt over højttalerne, at børnene skal gøre sig klar. Astrid og Anesa fra anden klasse på Buddinge Skole begynder at spille på bord 4. De er i pulje 23, sammen med Lucca fra Gladsaxe Skole, og Karla og Sarah fra Enghavegård. Både Astrid og Anesa har spillet lidt bordtennis før, men de starter alligevel lidt forsigtigt. I løbet af kampen, kommer der dog gradvis flere længere dueller og flotte slag. Astrid vinder kampen med 21-11, men begge piger ser glade ud.
– Det er sjovt at man lærer nogle nye at kende, svarer Astrid efter kampen, på spørgsmålet om, hvorfor hun er med i turneringen.
Og selvom man bliver forpustet, fordi man skal fra den ene side til den anden, så er det godt at få rørt sig. Jeg vil helt sikkert være med næste år, tilføjer hun.
bordtennis-03-46-16
Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top