Dagens ret: larver
Spejder-med-Larve-01-44-16.jpg
Elias Lykke Ougaard på otte år så virkelig ud som om den stegte larve var en ren delikatesse, så den røg hurtigt ned i maven. Foto: Kaj Bonne.
-

Spejdere fik nyt bålhus og der var insekter på menuen

En festlig dag kræver en festlig middag. Og da Det Danske Spejderkorps’ Bagsværd Gruppe i søndags holdt arbejdsdag – ’Operation Efterårsstorm’ – blev det sluttet af med indvielsen af det nye bålhus.
Og oven i det hele kunne de fremmødte så mæske sig med stegte larver og græshopper. Og Elias Lykke Ougaard stillede gerne op til ære for fotografen og nedsvælgede en stegt larve uden den mindste grimasse.
DDS Bagsværd Gruppes 125 spejdere holder til i ’Sambo’ lige ved siden af Stengården Station,.
-Det var tilbage i 1958, at Det Danske Pigespejderkorps, Bagsværd trop købte den ubebyggede grund, Hanehøj 24 af Gladsaxe Kommune og siden opførte vores spejderhytte Sambo. Gruppen har gennem årene haft vokseværk, og vi har nu også en mangeårig lejekontrakt på nabogrunden, Hanehøj 22, fortæller Ellen Vaarby Laursen, der er bestyrelsesformand.
-Bagsværd Gruppe har fået mange mikro- og minispejdere (børn fra 0.-3. klasse) og især til disse har det gennem mange år været et ønske at have bedre rammer for at kunne lave spejderarbejde udendørs hele året. Det har vi fået nu.
-Med en ihærdig indsats fra forældrene i Bagsværd Gruppes Pengemaskine Patrulje har vi været så heldige at få støtte til bålhytten fra Friluftsrådet, Lions Gladsaxe, Nordea Fonden, Ferroperm Optics A/S og Gladsaxe Kommune sådan at bålhytten nu står rejst på Hanehøj 22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top