- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Dorte siger farvel

Efter 35 år i Søborg og de sidste mange år på hjørnet af hovedgaden og torvet stopper Dorte Petersen med at sælge børnetøj. I mange år hed butikken Dortes Børnetøj og for fem år siden, ændrede butikken navn til Kidz & Teenz.
– Tak til alle trofaste kunder igennem 35 år. Det bliver meget mærkeligt for mig at afslutte mit arbejdsliv som selvstændig med børnetøjsbutik, siger Dorte Petersen.
Kidz & Teenz har sidste åbningsdage i den kommende uge med Black Friday den 25. november til kl. 19, hvor Dorte byder på lidt til ganen for både børn og voksne.
Sidste åbningsdag er den
26. november.