- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Grundejere fik nyttig viden

Grundejerforeningernes bestyrelsesmedlemmer hørte om konsekvenserne af ejendomsskatterne

Torben Sønnichsen, formand for Sammenslutningen af grundejerforeninger i Gladsaxe, var inde på det i sin velkomsttale til foreningens efterårstræf for alle grundejerforeningernes bestyrelsesmedlemmer. Senere udfoldede 2. viceborgmester Lars Abel (C) samme synspunkt, at hvis borgerne vil have indflydelse, ”så må I selv være oppe på dupperne i jeres områder”
Efterårstræffet bød på diskussion om ejendomsskatterne, og de muligheder, som Gladsaxe Kommune havde for at skrue på dem – og ikke mindst, at det ikke kan betale sig for kommunen at sætte dem ned, da den rammes af den kommunale udligningsordning.
Det Konservative Folkepartis folketingskandidat i Gladsaxe-kredsen Henrik Sørensen, der selv er ansat som økonom i SKAT, gennemgik i detaljer betydningen af ejendomsskatterne, og hvorfor hans parti vil afskaffe dem over en tiårig periode. For mange grundejere kom det som en overraskelse, at staten kan miste en indtægt på 10 mia. kr. og får et ekstra tab på rentefradraget på 20. mia. kr., hvis renten stiger med 4 procentpoint.
På mødet lagde formand Sønnichsen også op til nytænkning i foreningen. Der er oprettet en facebook-side, en hjemmeside er under etablering, ligesom man vil finde et mere ”sexet” navn til sammenslutningen.