Skolesamarbejder giver flere børn i idrætsforeningerne
Søborg-Skole-løber-02-42-16.jpg
Måske bidrog skolernes motionsløb lige før efterårsferien til at nogle børn fik lyst til at gå til atletik. Eleverne på Søborg Skole havde i hvert fald fuld fart på. Foto: Kaj Bonne.
-

Hver fjerde elev, der får undervisning i skoletiden af foreningsfolk, starter efterfølgende til den pågældende idræt
Hver tredje elev i de danske folkeskoler har i løbet af det seneste år modtaget undervisning fra en aktiv i de danske idrætsforeninger. Det viser en ny undersøgelse af mere end 3000 folkeskoleelever i efteråret 2015 og 4000 i sommeren 2016 af Center for Ungdomsstudier med støtte fra Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI og Nordea-fonden.
”Der er fremgang at spore både i forhold til bevægelse i løbet af skoledagen og i samarbejdet mellem skoler og foreninger. Besvarelserne viser, at det har stor positiv effekt på både sundhed, trivsel og læring, når den klassiske røv-til-sæde undervisning bliver suppleret af mere aktive og varierede læringsformer,” siger Søren Østergård, leder af Center for Ungdomsstudier.
De positive tilbagemeldinger fra eleverne vækker glæde i idrætten, der arbejder målrettet med både de 45 minutters bevægelse i skoledagen og bedre samarbejder mellem folkeskoler og idrætsforeninger.
”Idræt og bevægelse har fået en mere central placering i folkeskolen, og det er godt. Men vi skal væk fra vilkårligheden i samarbejder. I projekt Krop & Kompetencer viser erfaringerne tydeligt, at kommunerne er helt afgørende. De steder, hvor kommunen prioriterer både de 45 minutters bevægelse og samarbejder mellem skoler og foreninger, der er udviklingen meget længere,” siger adm. direktør i DGI Søren Brixen.

Plads til forbedringer
Trods den generel stigning i antallet af samarbejder, er der stadig ting, der skal forbedres. Undersøgelsen viser, at der er store forskelle i omfanget af de enkelte samarbejdsprojekter. Lige fra enkeltstående idrætsdage til længerevarende og tilbagevendende samarbejder dybt forankret hos både skole, foreninger og kommune.
”Grundlæggende skal kommunen sætte klare mål for, hvad de vil opnå. Enkeltstående samarbejder flytter ikke meget. Derudover skal kommunen gøre samarbejdet, eksempelvis med en klart defineret kontaktperson for skoler og foreninger nemmere,,” siger Morten Mølholm, adm. direktør i DIF.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top