- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Skomager med et stort opland

Folk kommer fra nær og fjern til Din Skomager på Bagsværd Hovedgade

I ti år har skomager Metin Calis haft ”Din Skomager” på Bagsværd Hovedgade 111. Det er noget af en bedrift, for det er noget sværere at skabe opmærksomhed på en hovedgade end i et center, hvor skomagerne typisk holder til efterhånden.
– Jeg har heldigvis et stampublikum bestående af søde og rare mennesker. Folk kommer fra Hareskov, Værløse, Ballerup, Herlev og så selvfølgelig fra hele Gladsaxe, for jeg er vel snart ved at være den sidste skomager i kommunen, siger Metin Calis.
Oplandet er stort, og folk vil gerne køre langt for at få ordnet deres sko. Men ”Din Skomager” kan også meget andet end at reparere sko eller støvler. På hylderne finder man lædervarer som tasker, livremme og punge: – Jeg går op i kvalitet og holder mig væk fra kopivarer, siger Metin Calis.
”Din Skomager” kan også lave nøgler fra Ruko 1200-serien efter kode, ligesom Metin Calis kan ordne både nøgle og nøglehus fra tidens sofistikerede elektroniske bilnøgler.
Metin Calis fejerede jubilæet med en stribe tilbud i sidste uge og fortsætter i denne uge med rabatter på tasker og hjemmesko.