- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Minister talte om barsel og ligestilling

Karen Ellemann talte med medarbejdere på Novozymes

– Ligestilling handler om lige muligheder. Det betyder også, at der skal være lige muligheder for at være forælder.
Det sagde Karen Ellemann (V), minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde, da han mødte medarbejderne på Novozymes’ enhed Granuleringen i Bagsværd, hvor hun talte om barsel for både mænd og kvinder.
I Granuleringen mødte Karen Ellemann hele holdet i kontrolrummet, og der blev snakket om barselsvilkår, og hvad der skal til, for at mændene tager længere barsel.
– Jeg var virkelig glad for at være på barsel. Det gav mig en fantastisk mulighed for at komme tættere på min nye søn. Derudover følte jeg mig også tryg ved at gå på barsel, fordi der var opbakning fra både mine kolleger og min afdeling, fortalte Silas Lundgaard Frandsen, der arbejder som senioroperatør i Granuleringen, til ministeren.