- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Skandaløs forringelse af busdriften mellem Buddinge og Lyngby

Med den nye køreplan er der igen sket store forringelser af den offentlige trafik i Gladsaxe. Særlig kørslen mellem Buddinge og Lyngby er blevet stærkt beskåret i de seneste år.
Først blev linie 68 omlagt så den ikke kom til Lyngby og nu er også linie 200S blevet omlagt, så den standser ved Buddinge Station.
Det har betydet store ventetider og fyldte busser for de mange passagerer, der daglig skal med 300S mellem Buddinge og Lyngby.
Hvor er besparelsen? når 200S skal kører turen rundt om Kvickly-bygningen i stedet for at betjene de to stoppesteder mellem Buddinge og Lyngby. Nu er også linie 250S blevet forringet med ½ times drift efter kl. 18 så det er blevet næsten umuligt at få de få busser der kommer til at passe sammen. Lad os få 200S tilbage på sin gamle rute. Det kan ikke koste ret meget mere end i dag.

Leif Mortensen
Lyngby