- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Unge synkrosvømmere brillerede

Ved DM i synkronsvømning deltog GSC Synkro med et hold, en duet og en solo.
DM er egentlig for 18 år og opefter, derfor var det flot at holdet vandt bronze, da det består af seks piger i alderen 14-15 år og træner Mia (24 år) der svømmede med.
Clara Malling og Emilie Sørensen stillede op med deres duet, det blev desværre ikke til en podieplads i denne omgang, men de står rigtig stærkt i forhold til junior-DM, der bliver afholdt i starten af maj.
Træner Mia Heide, stillede op for første gang efter tre års pause, da hun har fokuseret på trænerrollen.
Det blev en guldmedalje til Mia, der også er tidligere 6-dobbelt danmarksmester i solo.
Mia Heide startede for små tre år siden GSC Synkro op – som en del af ungdomsafdelingen i GCS – og det består i dag af flere end 30 piger i alderen 10-15 år, og er dermed allerede en af de største klubber i Danmark.