- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Værebro Park skal være i balance

Bydelen skal have en strategisk udviklingsplan

Arkitema Architects har sammen med CFBO, PLUSS og Scope Communications vundet opgaven med at lave en strategisk udviklingsplan for boligområdet Værebro Park. Projektet er en del af Realdanias projektkampagne By i balance og er et samarbejde med Gladsaxe Kommune og DAB/Gladsaxe Almennyttige Boligselskab.
Vinderne skal være med til at give Værebro Park et løft, der kombinerer by- og landskabsudvikling med indsatser inden for eksempelvis uddannelse og beskæftigelse.
Værebro Park er et af i alt tre pilotprojekter i Realdanias By i balance-kampagne, der også involverer udsatte boligområder i Esbjerg og Høje-Taastrup. Målet er at løfte de udsatte boligområder, så de bliver trygge, sunde og socialt bæredygtige bydele.