- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Intet kendskab til spøgelsescykelløb

Morten Kornbech Larsen spurgte i forrige uge til et cykelløb, som passerede Gladsaxe i myldretiden op til påsken.
Vi har ikke modtaget nogen henvendelser eller ansøgninger om at gennemføre det pågældende cykelløb og Politiet har heller ikke givet tilladelse til det.
Og da vi ikke ved, hvem der arrangerede det, er det vanskeligt at gøre noget ved det. Men jeg kan fortælle, at normalt skal de, der arrangerer et cykelløb, både ansøge kommunen og politiet om tilladelse. Vi vil så tage stilling til både rute, tidspunkt og omstændigheder, og vi stiller høje krav til sikkerheden.
Normalt ville vi ikke give tilladelse til at gennemføre et cykelløb i myldretiden og vi ville også sikre os, at ruten var lagt, så cykelløbet blev afviklet så sikkert og hensynsfuldt overfor omgivelserne som muligt.

Susanne Bislev Sonnerberg
Vej- og trafikingeniør
i By-afdelingen