- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Maria og Thora kommer i æskerne

De to ti-årige Gladsaxe-piger Maria og Thora vandt en tegnekonkurrence til Toms pålægschokolade

I forbindelse med, at Toms redesignede sine pålægschokoladeæsker, udskrev firmaet en konkurrence med forslag til den nye indpakning. Fire børn vandt for deres små historier og tilhørende tegninger – heraf to fra Gladsaxe Kommune, den 10-årige Maria fra Bagsværd, og den 10-årige Thora fra Søborg.
Maria skrev historien om ”Det blå marsvin”, mens Thora skrev ”Kongens suppe”. Begge disse historier kan nu at læse inde i de nye emballager.
I lørdags blev der afholdt en fernisering på Statens Museum for Kunst, hvor der efterfølgende var en kreativ workshop for børnene ved Valhalla-illustrator Peter Madsen.