- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Cyklister skal passe på hinanden

Min søn væltede på sin cykel i lørdags ved tre-tiden ved Gladsaxevej efter en Tour-de-France-agtig mand susede forbi ham, ringende med sin klokke, og fik dermed min søn ud af balance, så han kørte ind i et skilt.
Til dig, som tror du er en ny Bjarne Riis: det er så dårlig stil ikke at stoppe og se, hvad der var sket med ham, da han væltede på grund af din hensynsløse kørsel.
Til jer, der stoppede, hjalp ham og kørte ham hjem: stor tak for jeres omsorg.
Til alle: vis hensyn til hinanden på cykelstierne. De er ikke skabt til cykelløb, men til at sikre at ALLE kan cykle i sikkerhed.

Anette Berentzen