- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Svømmehallen er en skandale

Åbent brev til lederen af Gladsaxe Svømmehal:
Det er undertegnede komplet uforståeligt, at reparationer og vedligeholdelse af Gladsaxe Svømmehal negligeres i den grad, at det efterhånden er mere en pligt end en fornøjelse at benytte svømmehal og sauna.
Et udpluk af manglende reparationer: 4 vanddyser virker ikke i henholdsvis dame/herrebaderummet.
(Vi er mange, der bader ad gangen; bl.a. skoleklasser og vandgymnastikbrugere). Saunaen er i udu mindst en gang om ugen.
Det samme gælder varmtvandsbassinet, hvor også dysehovederne har tabt pusten.
Flere lysstofrør over spejlene i omklædningsrummet virker ikke. Hårtørrerne er flere måneder om at blive repareret.
Personalet i svømmehallen er konstant udsat for klager og er meget ulykkelige over forholdene.
De har også viderebragt vore klager. Svømmehallen lukker i en længere periode 1. november, man får den tanke, at alle reparationer kan vente til der lukkes. Kommunen burde skamme sig!
På vegne af morgenbadere og andre brugere.

Kate Molge,