- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Fjerdebedst i verden

Søborgpigen Anna Mark Helwigh – der repræsenterer Østerbroklubben Sparta – gjorde det imponerende godt, da hun stillede op på distancen 2.000 meter forhindringsløb ved VM i U18-klassen i Nairobi.

Anna Mark Helwigh sluttede på fjerdepladsen efter løbere fra Kenya og Ethiopien.

-’Jeg valgte at ’gå med’ afrikanerne i front, men den tynde luft i 1800m højde gjorde at jeg måtte slippe dem efter 2 1/2 omgang’. Det var vildt at løbe på sådan et stort stadion i Nairobi med over 30.000 heppende tilskuere’

-Nu ser jeg frem til U20 VM i Finland til næste år, hvor jeg håber at kvalificere mig, siger Anna Helwigh.