- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Fest i Værebro og Mørkhøj

50 års fødselsdag og byfest

Bebyggelsen Værebro Park markerede lørdag de første 50 år, og det blev en festlig affære. Der var stillet et langt kaffebord op inde i centret, og mange af beboerne var mødt for at hygge sig med familien, naboerne og vennerne.

Dagen blev også markeret med en ny sang: Værebro er bedst.

Et børnekor skulle fremføre værket, men de fleste virkede nu mest betuttede over overhovedet pludselig at være i fokus. Men charmerende så det ud.
I dagens løb var der aktiviteter uden for centret.

I Mørkhøj var der byfest for tredje år i træk, hvor det meste foregik på græsarealet ved Mørkhøj Skole. Borgmester Trine Græse fortalte om de mange insitutionsprojekter, der skal sættes i gang i området efter at kommunen har købt Blaagaard Seminarium.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Børn fra institutionerne Bakken og Junibakken sang den ny Værebrosang – med meget god hjælp fra pædagogerne.
Foto: Kaj Bonne.