- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Stort menukort i Bagsværd

Kinesisk ægtepar byder velkommen i New Element på Bagsværd Hovedgade 45

New Element er netop åbnet på Bagsværd Hovedgade 45. Det nye cafeteria drives af ægteparret Chun Minh og Thyda Kieng. Det er manden Chun, som står i køkkenet, mens Thyda serverer for gæsterne. Det er ægteparrets første restaurant, men Chun Minh har i mange år arbejdet hos familien i restaurationsbranchen.

– Vi har et stort spisekort, hvor vi særligt har lagt vægten på kinesiske og thailandske specialiteter. Hvis man skal nævne den største forskel på kinesisk og thailandsk mad, så er de thailandske retter en del stærkere krydrede end de kinesiske, siger Chun Minh, der også fortæller, at de asiatiske retter er tilpasset danske ganer.

New Element har åbent hver dag fra kl. 12 til 22 – bortset fra mandag. På Bagsværd Hovedgade kan du ud over de asiatiske nudel-, ris- og rejespecialiteter også købe vegetarretter, burgere, grilleretter, salater og sandwich.