- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Adgangsregler skal strammes op

Man skal være 10 år for at gå alene i svømmehal

Idrætsanlæggenes personale har ved flere lejligheder oplevet en ændring i brugernes adfærd, omkring mindre børns besøg i svømmehallerne på egen hånd.

Den aktuelle aldersgrænse, for at børn må gå i svømmehallen på egen hånd, er 7 år.
Det ønskes hævet til 10 år. Desuden ønskes det forudsat, at børn op til en aldersgrænse på f.eks. 15 år, skal have et færdighedsniveau der gør dem selvhjulpne i svømmehallens bassiner.

En anden problemstilling, der har givet anledning til uheldige episoder, er børn, der følges med en voksen ind i svømmehallen, hvor barnet kommer ind i sit modsatte køns omklædningsrum. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nogen aldersgrænse for børn i modsatte køns omklædningsrum, hvilket har givet anledning til henvendelser og klager fra personer, der har følt sig krænket i sit eget køns omklædningsrum.

Idrætsanlæggene ønsker her at sætte en aldersgrænse, hvor børn der er fyldt 7 år skal gå i eget køns omklædningsrum.