- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Kunst og kaffe

Hyggelig lørdag ved Trafikpladsen

Hvis det ikke lige var fordi det er et af de mest trafikerede områder i Gladsaxe med tusindvis af biler hver dag, så kunne det være hyggeligt med en udendørs cafe ved Trafikpladsen. I hvert fald hvis vejret er lige så godt som i lørdags.

Emdruplund Kafferisteri havde rykket produktionen ud i det fri, så alle kunne følge med, og det gav den for kaffedrikkere noget så velsignede duft før det hele endte i en kop.

Der var også mulighed for at købe kaffe og tage den med sig, og man kunne såmænd også få en prøvepose med hjem.

Gæsterne kunne kombinere det hele med at se på kunst hos BellaArt, hvor forskellige kunstnere præsenterede deres produkter.