- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

VB1968 tabte – og vandt

VB1968 var lavest placerede seriehold, da 3. runde i DBUs pokalturnering blev spillet i den forgangne uge.

Nu er alle serieholdene slået ud, og så ryger der 100.000 kr. ind på VB1968s konto.
VB1968 mødte i tirsdag Jammerbugt FC, der topper i 2. divisions pulje 3.
Nordjyderne styrede nærmest fra start til slut opgøret i Bagsværd, mens VB1968 forsvarede sig fornemt.

Der skulle et meget uheldigt selvmål til, før nordjyderne kunne komme i fornt.
Erkan Aslan ramte uheldigt bolden, der snød Celal Yilmaz i målet.

Så tabte VB1968 lidt af gejsten, og kræfterne var også ved at være væk. Det betød, at Jammerbugt kunne score til 2-0 på en ripost. Og sekundet før slutfløjtet blev det til 3-0.

VB1968 faldt med ære og kan nu koncentrere sig om at blande sig i oprykningskampen fra serie 1.