- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Skuddrama på Søborg Hovedgade

34-årig mand blev skudt foran Netto i nærheden af Søborg Torv

Onsdag aften ved 22.30-tiden blev en 34-årig mand ramt af skud ud for Netto-butikken på Søborg Hovedgade 125.

Manden blev ramt i maven og kørt på hospitalet, hvor de første meldinger gik på, at hans tilstand var kritisk, men stabil. Der blev formentlig affyret et sted mellem to og otte skud mod manden.
Det oplyser vicepolitiinspektør Peter Malmose over for Dagbladet BT. Endvidere er politiets vurdering nu, at skuddene har relation til den københavnske bandekonflikt.

Københavns Vestegns Politi er i gang med de tekniske undersøgelser, men foreløbige udtalelser til medierne peger på, at vidner så flere personbiler flygte fra gerningsstedet.

Kort før midnat fik Københavns Politi en melding om, at en sort Mercedes var sat i brand under Bispeengbuen på grænsen mellem Nørrebro og Frederiksberg. I Bystævneparken i Husum blev der næsten samtidig fundet en udbrændt Audi. Det er muligt, at disse biler har forbindelse til skyderiet