- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Ny topplacering til Gladsaxe

TV2 har sammenlignet kommunale nøgletal og også her klarer Gladsaxe sig godt

Sammen med en række eksperter og organisationer har TV2 Nyhederne indsamlet 31 nøgletal, der giver et samlet overblik over tilstanden i de enkelte kommuner, som der er 98 af i Danmark.
TV 2 Nyhederne har lavet den såkaldte ”Kommune-Radar”, hvor man har indhentet 31 datasæt som man mener samlet set giver et kvalificeret billede af tilstanden i Danmarks kommuner inden for vækst, økonomi, sundhed og atmosfære.
TV2 indrømmer dog, at resultatet af ranglisten skal ses som et oplæg til debat og ikke som en videnskabelig beskrivelse af kommunerne: ”Vores valg af data kan diskuteres. Sådan vil det altid være. Men TV2 Nyhederne har gjort så meget som muligt for at sikre, at data tegner et kvalificeret billede af kommunerns tilstand.”
Blandt nabokommunerne klarer Herlev sig også godt på en 5. plads. København er nr. 23, Lyngby-Taarbæk 40, Furesø 76 og Gentofte nr. 84.

Top-ti i Danmark
1. Horsens 3,6
2. Gladsaxe 3,4
3. Ikast-Brande 3,4
4. Haderslev 3,2
5. Herlev 3,1
6. Ballerup 3,1
7. Esbjerg 3,1
8. Fredericia 2,7
9. Vejle 2,6
10. Odense 2,4

Der er lavet et gennemsnit over hvor mange pladser kommunen er steget eller faldet på ranglisterne over nøgletallene inden for vækst, økonomi og sundhed. TV 2 har efter at have rådført sig med en række eksperter og organisationer udvalgt 31 nøgletal, som er blevet behandlet af datavirksomheden Bisnode.