- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

234 blev hyldet

17 idrætsforeninger var med til årets uddeling af idrætspriserne

Vanen tro var der godt pakket i rådhushallen, da årets kommunale idrætspriser for 2017 skulle deles ud.

Jeg er jo ikke selv den helt store idrætssudøver, for nu at sige det pænt. Jeg har den dybeste respekt for alle jer, der lægger mange, mange timer hver dag I jeres træning for at blive de allerbedste i jeres idræt. Og jeg har fulgt mange af jer på sidelinjen og ved, at vi er rigtig mange her i Gladsaxe, som er rigtig stolte af den fornemme måde, I repræsenterer jeres sport og jeres klubber her i Gladsaxe. Derfor er det også noget ganske særligt at få lov til at stå her som borgmester og hylde jer her i aften.

2017 blev igen et fantastisk år for idrætten i Gladsaxe.

Der har været mange flotte præstationer for den enkelte og for jeres klubber.

-I år har vi inviteret 234 idrætsudøvere, som har præsteret på den nationale og den internationale idrætsscene.. konstaterede borgmester Trine Græse i sin velkomsttale.

17 lokale idrætsforeninger har stået bag idrætsudøverne, og mange af dem er repræsenteret med ledere og trænere her i aften. Det er vigtigt for den enkelte, at der ikke kun er moralsk opbakning, men også styr på alt med træningstider, kost, skolegang og meget mere. Derfor skal I også have en stor tak for jeres indsats.

God opbakning
Med til en god forening hører også et godt fællesskab. Opbakningen fra de andre medlemmer er med til at give det ekstra pust, der nogle gange skal til for at yde sit bedste. Fællesskabet er også der, hvor man kan slappe af efter hård træning og konkurrence.
Traditionen tro, er denne aften altid en hyggelig aften, og jeg håber, at I vil benytte lejligheden til også at blande jer lidt med hinanden på tværs af foreningerne. Ikke kun for at lære andre mennesker at kende, men for at skabe nogle netværk – f.eks. omkring træning. For alle kan lære noget af andre.

Det er svært at opnå resultater uden en målrettet indsats. Det kender I alt til.
Men der er også passion og fordybelse inden for andre områder.

Derfor er det en del af vores politik her i Gladsaxe, at børn og unge skal have mulighed for at fordybe sig i det, der interesserer dem.

Når børn og unge møder mennesker, der dyrker deres interesse med engagement og entusiasme, så giver det inspiration til selv at gå i gang.

Sådan er det både med idræt og sådan er det med musik.

Derfor vil jeg nu præsentere nogle meget passionerede og dygtige udøvere indenfor rap og hiphop. Det er Bailor Jallah og Chantel Sørensen. De er begge elever på Gladsaxe Musik- og Billedskoles talentlinje. Og de er meget talentfulde, deres unge alder til trods. De skriver selv deres numre, og de har glædet sig til at optræde for os. Og så har de taget deres lærer – Alexander Engel – med.

Så vi har igen valgt at antal pladser, hvor I, der har knapt så gode ben på dagen, kan sidde ned og spise.