- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Kneben sejr i tæt opgør om oprykning

Badmintonholdet fra GSB under hårdt pres før de sidste kval-kampe

I lørdagens holdkamp skulle Gladsaxe Søborg Badmintonklub på hjemmebane spille mod Skovshoved i oprykningsslutspillet til 3.division, hvor de mange fremmødte tilskuere fik en spændende og til tider dramatisk oplevelse.

Det endte med en sejr til GSB på 7-6.

På forhånd var Gladsaxe Søborg Badmintonklub ramt af to afbud og samtidig havde Skovshoved forstærket deres hold med spillere, som tidligere på sæsonen havde spillet i 1.division, så der var ingen tvivl om at det ville blive spændende kamp.

De to mixeddoubler og de to damesingler blev fordelt ligeligt, hvilket er atypisk, da GSB plejer at være minimum foran 3-1. Men efter en dramatisk afslutning på 2.mixeddouble omkring flere linjekendelser, blev den tabt med 23/25 – 21/23. Som sædvanligt vandt GSB både 1.mixeddouble med Peter Steffensen og Lena Bigum Vang sikkert og 1.damesingle med Nicola Cerfontyne særdeles sikkert.

Trods uventet hård modstand lykkedes det at vinde tre herresingler ud af fire, så stillingen inden de afsluttende doubler var 5-3. De to damedoubler blev delt ligeligt, hvor især Stine Greve og Lena Bigum Vang i 2.damedouble leveret en rigtig flot præstation og vandt den meget afgørende kamp med 22/20 i tredje sæt.

Normalt vil en 6-4 føring inden de tre afsluttende herredoubler være guf for GSB, men desværre var dette ikke tilfældet. Den normale stærke 1.herredouble var desværre ramt af bud, og Peter Steffensen og Luke O´Connor Chen fik desværre ikke deres spil i højeste gear mod et stærkt modstanderpar, hvorimod 2.herredouble med Ulrik Nielsen og Morten Aarøe vandt særdeles overbevisende. Desværre spillede 3.herredouble langt under niveau og tabte den afgørende kamp, så holdkampen blev vundet med 7-6.

Med 7-6 sejren fastholdes topplaceringen i kampen om oprykning til 3.division, men det betyder at samtlige resterende holdkampe skal vindes med minimum 8-5 for at være sikker på at vinde den eftertragtet 1.plads som giver direkte oprykning.