- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Fem medaljer til skøjteløbere

Gladsaxe Skøjteløberforening havde 11 deltagere ved Isblomsten

Gladsaxe Skøjteløberforening, GSF, deltog med fire mesterskabsløbere og 7 konkurrenceløbere og vandt 5 medaljer ved weekendens Isblomsten i Herlev i weekenden 27. -28. januar.

Isblomsten, der afholdes af Herlev Idrætsforenings Kunstskøjteafdeling (HIKU) er en international klubkonkurrence, som har været en tilbagevendende begivenhed hele 38 gange med deltagelse af både udenlandske kunstskøjteløbere og dommere.
I Junior M damer besatte GSF både 1. og 2. pladsen.

Pernille Mingon Olsen førte efter det korte program, men Camilla Grue trak det længste strå i friløbet og snuppede guldmedaljen, mens Pernille fik sølv.

Linus Colmor Jepsen, junior M herrer, vandt guld med to gode programmer.

Marie Saldern Müller blev en sikker vinder af Springs K- rækken (10-12 år), og i Senior K2 tog Anja Charania igen guld på en solid præstation.

Gladsaxes resultater:
Junior M damer: Camilla Grue, nr. 1, Pernille Mingon Sørensen nr. 2, Junior M herrer: Linus Colmor Jepsen, nr. 1, Novice M piger: Isabella Westergaard Michailof Clausen, nr. 5 Senior K2, damer: Anja Charania, nr. 1 Debs K: Mille Blaase, nr. 6, Springs K, piger: Marie Saldern Müller, nr. 1, Clara Diekelmann, nr. 4, Anne Madvig Kristensen, nr. 14, Nadia Asla Plambeck, nr. 15, Laura Marushak-Mortensen, nr. 17

Camilla Grue, Isabella Clausen, Pernille Mingon Olsen, og  Linus Colmor Jepsen ved søndagens præmieoverrækkelse.  Foto: Privat.

Camilla Grue, Isabella Clausen, Pernille Mingon Olsen, og
Linus Colmor Jepsen ved søndagens præmieoverrækkelse.
Foto: Privat.