- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Indskrivning for Søborgs konfirmander

Nu er tid til at indskrive sig i Søborg Kirke til konfirmations-undervisning

Forældre og elever i 7. klasse skal være oppe på dupperne, hvis de overvejer konfirmation i 2019. De to sidste søndage i februar er der konfirmationsindskrivning i Søborg Kirke.

Elever, der ønsker at gå til præst efter sommerferien, kan indskrive sig til undervisningen søndag den 18. februar og søndag den 25. februar. Begge søndage starter med gudstjeneste kl. 10 og efterfølgende er der informationsmøde og indskrivning i Sognegården, Frødings Allé 2, 2860 Søborg.

Vær opmærksom på, at undervisningen er for elever i 8. klasse i skoleåret 2018/19. Datoerne for konfirmationerne næste år er fastsat til:

Store bededag, fredag den 17. maj
Lørdag den 18. maj og
Kristi himmelfartsdag den 30. maj