Annonce
Letbane en megasucces
letbane-1.jpg
Sådan kan der komme til at se ud om seks år, når letbanen forventes at stå færdig. Foto: Hovedstadens Letbane
I Bergen blev pessimisterne gjort til skamme da letbane blev taget i brug

Går det som i Bergen, vil langt flere end beregnet vælge bilen fra og tage toget, når Hovedstadens Letbane står klar i 2024. Samtidig viser de seneste tal, at letbanen får langt flere passagerer end beregnet, står der i en pressemeddelse fra Gladsaxe Kommune.

Kritikerne blev gjort til skamme, da Bergens letbane først kom på skinner og oversteg selv de vildeste forventninger, hvad angår passagerer og tiltrækning af investeringer.

Bergens Bybane trak, ligesom Hovedstadens Letbane gør det for tiden, en del negative omtale i tiden op beslutningen om at bygge den og til den stod færdig i 2010. Kritikerne mente, at den var for dyr, for farlig for trafikken og ville ikke kunne flytte borgere væk fra bilerne.

Men Bergens Bybane viste sig hurtigt at være en god forretning. Og nu viser de seneste opgørelser, at den er mere sikker end andre transportformer og at næsten dobbelt så mange borgere som forventet, har valgt bilen fra til fordel for bybanen.

Letbaner er en god forretning
Siden aftalen om at bygge Hovedstadens Letbane blev truffet, er der planlagt ejendomsinvesteringer for 32 mia. kr. i letbanekommunerne, og heraf er de 1,7 mia. kr. allerede investeret.

Et forsigtigt skøn viser, at Hovedstadens Letbane frem mod 2032 vil generere 36.500 nye arbejdspladser og 31.700 nye borgere. Og erfaringerne fra Bergen viser, at det kun er toppen af isbjerget. For siden åbningen i 2010 har Bergen Bybane tjent investeringen ind otte gange i form af investeringer, byggeri, arbejdspladser og byudvikling langs banen.

Flere passagerer og mere sikkerhed
Og beregninger fra 2009 om, at Bergen Bybane ville få omkring 22.000 rejsende på hverdage, viste sig at være for pessimistiske. I dag bruger mellem 40-50.000 Bybanen på en hverdag, og andelen af Bergensere, der benytter kollektiv trafik er steget fra 19 til 28 procent. Desuden er Bybanen mere sikker end både busser og især biler. Der er i Bergen færre ulykker på grund af bybanen end busser per kørt kilometer, men over fire gange så mange skader og dræbte på grund af bilkørsel per kørt kilometer.

– Vi har hele tiden vidst, at vores tal var pessimistisk sat for at være på den sikre side. Men det er dejligt at få den slags håndfaste beviser på, at det er rigtigt, når vi siger, at letbanen bliver en kæmpe gevinst for hele hovedstadsområdet. Det skal vi huske i byggefasen, når det i perioder kan blive trangt på Ring 3, siger næstformanden for Hovedstadens Letbane, Gladsaxes borgmester Trine Græse.

4 kommentarer om “Letbane en megasucces”

  1. Nils Peter Astrupgaard siger:

    Det er væsentligt med den faste bane – men helt uvæsentligt om teknikken er på gummihjul eller skinner – lige bortset fra prisen. En højklasset eldrevet trambus med fuld kapacitet og fast egen bane samt stationer kan fås for 1,5 milliarder kr. – alt inkl. og kan være i drift efter bare to år – i 2020. Den vil økonomisk hænge sammen i sine egne driftsindtægter. Hvad tænker “ansvarlige” politikere?
    STOP Letbanen – timeout. Hele Danmark kan sørge for en revurdering, hvilket kræver 50.000 nemID underskrifter fra hele landet, så staten kan spare tæt på 2 milliarder og bl.a Lyngby og Gladsaxe som de hårdest ramte kommuner kan spare årlige ekstraudgifter på et sted mellem 15 og 30 millioner kr. om året.
    Gå ind på: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00381
    – og STEM!
    Elektriske letbaner på gummihjul/trambus kan dække nøjagtigt samme opgave og medfører samme udbygning (hvis den ønskes) som en letjernbane. Se blot til Aalborg, hvor udbygning i gamle industrikvarterer langs den nye trambus allerede er i fuld gang på gamle industrikvarterer.
    Jeg vil hellere have køkkener på supersygehuse end letjernbaner, som ikke medfører nævneværdige fordele, og hvor der ikke er styr på økonomien. Bl.a. har Banestyrelsen ikke godkendt underføring ved Lyngby station og her er der geotekniske problemer af store dimensioner.
    Letjernbaneprojektet er langt fra ordentligt undersøgt – forudsætningerne for EY’s revision er givet af Letbaneselskabet og regnestykker kan blive hvad som helst – de afhænger af forudsætningerne. Regionen har lige vist, at den heller ikke kan styre etablering af akuthus på Bispebjerg hospital – en ekstra regning på 300 mio.kr. til os alle sammen i Hovedstadregionen.
    “Inden politikerne i oktober 2017 stemte ja til et nyt akuthus på Bispebjerg, havde de fået oplyst, at budgettet holdt. Nu føler de sig snydt.”
    De har også fået oplyst at økonomien holder i letjernbanen – hvilket dog også forudsætter, at Herlev og Glostrup stationer flyttes, hvilket der ikke er penge til! Hvem er det der bliver snydt? I sidste ende er det dig og mig – skatteborgerne.

  2. Nils Peter Astrupgaard siger:

    Fremtidsforsker Uffe Palludan – oprindelig letbanetilhænger – har følgende indlæg vedr. Bergen letbane på hans facebook profil. Jeg er 100% enig og bringer følgende uddrag:
    “For en uge siden tog jeg derfor til Bergen for at opleve Bybanen og overveje min konklusion endnu en gang. Det blev til et mere end ti sider langt afslutningskapitel, hvis hovedpointe er, at jeg måtte skærpe konklusionen. Bergen Bybane er for den, der er kritisk og som ikke bare lader sig vise rundt af sælgere, ikke nogen ubetinget positiv oplevelse.

    Alligevel kan embedsmændene fra Gladsaxe, der sandsynligvis også har været på salgstur til Bergen, skrive en artikel, der beskriver Bergen Bybane som en succes. Der er i det hele taget ikke grænser for hvor mange letbanesucceser, der er rund om, når man lytter til letbanefolket.

    Her er kendsgerningerne. I artiklen fremhæves det, at Bergen Bybane er en succes, fordi flere vælger bybanen fremfor bilen. At bybanen har fået mange milliarder i tilskud, mens bilerne afgiftsbelægges med bompenge sætter overskriften i relief: Flere vælger…..når der tale om regulær økonomisk tvang. Overskriften kunne lige så godt have lydt: Flere tvinges til…

    Det er naturligvis en succes, når flere tager Bybanen, men det er ingen formuleret målsætning i Bergen om, at folk ikke skal køre bil og det er der heller ikke ved ring III. Det er et mål, politiserende og dermed illoyale embedsmænd fremfører. De embedsmænd, jeg har talt med på Københavns Vestegn, håber tværtimod at letbanen skal skabe erhvervsudvikling og det kan næppe ske uden samtidig vækst i biltrafikken.

    Det, som er målet i Bergen er, at færre skal køre benzin- eller dieselbil og der er noget helt andet, for så er el-bilalternativet relevant. Og det er det i den grad. I det centrale Bergen er et flertal af alle biler el-drevne. Det er meget imponerende. Det giver Bergen og Norge en førerposition i verden hvad angår zero-emission-køretøjer.

    Bergens problem er nemlig, at de syv fjelde, der omgiver byen, ikke bare er en naturhavn for skibe og for regntunge skyer, men også under særlige forhold for smog. Bergen har derfor en målsætning om at nedbringe smoggen fra benzin- og dieselbiler og her er el-biler en oplagt mulighed. Derfor har man bl.a. indført trolleybusser. Det er også et af formålene med, at bygge bybanen, at den skal begrænse udledningen af partikler mv.

    Bybanen er finansieret for 60% vedkommende med bompenge som benzin- og dieselbiler betaler ved passagen af de syv fjelde. Men da målet er at begrænse forureningen har man bevidst friholdt el-biler fra at betale bompenge. Derfor de mange el-biler.

    Den historie har imidlertid en bagside og den fremgik af forsiden af Bergens Tidende torsdag den 8. februar: ”Snart må også elbilsjåfører betale for sig i bomringen”. Det var simpelthen dagens hovedhistorie, hele forsiden og et dobbeltopslag inde i bladet, hvor overskriften lyder: ”Snart slut på at elbiler får kjøre gratis i bomringen”.

    Artiklen påpeger, at bompengefritagelsen, er den direkte årsag til, at der er de mange el-biler. Problemet er, at de mange el-biler, der jo i den grad er en miljøpolitisk succes, har ført til et stort fald bompengeindtægterne. Af artiklen fremgår det, at i 2015 var indtægterne på 736 mio. kr., i 2016 var de faldet til 667 mio. kr. og i 2017 var de yderligere faldet til 648 mio. kr. Kort sagt på to år er selskabets indtægter faldet med hele 88 millioner kr., fordi folk har købt el-biler med det resultat, at selskabet er ved at havne i en gældsfælde, der skyldes den enorme gæld, der er blevet skabt for at finansiere bybanen. Og indtægterne er fortsat faldende.

    Situationen er med andre ord den, at den gæld, som det ekstremt dyre letbanebyggeri er blevet finansieret med, er blevet et problem. Det er så stort, at man må ophæve elbilernes bompengefritagelse med det resultat, at det incitament, der har gjort Norge til et elbilernes foregangsland og dermed et miljøpolitisk forbillede, nu er ved at blive tabt, fordi man investeret i en dyr, tung letjernbane, da gælden skal afdrages.

    Dette er yderst tankevækkende, da målet var formindske forureningen og CO2 belastningen i Bergen. De enorme anlægsudgifter er kort sagt den direkte årsag til, at man må opgive elbilernes bompengefritagelse, der har været grundlaget for Bergens forbilledlige førerstilling på elbil-området. Dermed har bybanen vist sig at være et uegnet til at fremme de politiske mål, der er formuleret som grundlag for anlægget af bybanen. Den fremmer forureningen og CO2 belastningen af Bergen set i forhold til andre og mere prisbillige løsninger!”

  3. Lars Petersen siger:

    Ville lige regne ud, hvad herligheden vil koste mig som borger og fik følgende resultat: Min andel er 36000 kr. Min kones ligeså. Udregningen baserer sig på, at der er omkring 145000 borgere i beskæftigelse i de 8 kommuner, der laver Letbanen. Budgettet er omkring 5,3 mia. Dertil skal dog lægges at banen forventes at give underskud i hele sin levetid.

    I den udredning der er lavet om projektet konkluderes: Analysen af letbanen viser umiddelbart, at det ikke i sig selv er samfundsøkonomisk rentabelt at etablere en letbane på Ring 3. Ved en kalkulationsrente på 5 procent har projektet en nettonutidsværdi på -8 mia. kr. Det giver en udgift på 55000 kr per beskæftiget. Det er hvad vi skal forvente i ekstra skattebetalinger over årene.

    En megasucces?

  4. Lars-Eric Foldager siger:

    Man undlader at fortælle hvor mange P-pladser der nedlagdes og at bompengene hævedes til kr. 50 hver vej!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top