- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Tre kvæstet ved værkstedsbrand

Trykspuler eksploderede hos Volkswagen på Dynamovej

En fik alvorlige brandsårsskader i ansigtet og blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter, mens to andre slap med lettere skader, da der søndag middag opstod brand hos Volkswagen på Dynamovej.

Branden opstod sandsynligvis i en skorsten, hvor en plade skulle være slagget til, og det førte derefter til en eksplosion.

Det førte så videre til antændelse af brændbare væsker, hvilket igen medførte til at to personer kom til lettere til skade.

Derefter eksploderede en højtryksspuler, og det gav en tredje person alvorlige forbrændinger.

Beredskab Øst var hurtigt på stedet og fik hjælp af kolleger fra nærliggende brandstationer.

Beredskabet fik meldingen om branden klokken 13.12.