- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Tyveri fra varevogn mm.

Mandag den 19. februar kl. 17.00 modtog politiet en anmeldelse om, at en borger havde haft indbrud i sin varevogn, som var parkeret på Nordfrontvej i Gladsaxe

Gerningsmanden havde knust en af bilens bagruder og stjålet bilens navigationssystem.

Villaindbrud i Stengård
Mandag den 19. februar kl. 18 kørte en patrulje til en villa på Huldbergs Allé i Lyngby for at foretage en gerningsstedsundersøgelse, efter husets 52-årige beboer havde anmeldt, at nogen havde været brudt ind i hans hus.

Indbrud hos bager
Mandag den 19. februar
kl. 20.09 modtog vagtcentralen en anmeldelse om, at der havde været indbrud i en bager på Klausdalsbrovej i Bagsværd. Vagtcentralen sendte en patrulje ud til gerningsstedet med henblik på at indsamle eventuelle spor og danne sig overblik over, hvad der var sket. Sagen efterforskes fortsat.

Værktøj stjålet fra varevogn
Onsdag den 21. februar kl. 7.30 anmeldte en borger, at han havde haft indbrud i sin varevogn, som hen over natten havde været parkeret på Gladsaxe Møllevej. Gerningsmanden havde aflistet en af bilens ruder og dermed skaffet sig adgang til en større mængde elektrisk værktøj.

Villaindbrud i Mørkhøj
Onsdag den 21. februar modtog politiet en anmeldelse om, at der mellem kl. 17.00-19.45 havde været indbrud i en villa på Ilbjerg Allé i Mørkhøj, hvor store dele af huset var blevet gennemrodet. En patrulje blev sendt til gerningsstedet for at søge efter eventuelle spor.