- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

10. sejr i træk

Gladsaxe Søborg Badmintonklub nærmer sig 3. division efter ny sejr

Med lørdagens sikre 9-4 sejr over Charlottenlund på hjemmebane i oprykningsslutspillet til 3.
division sikrede Gladsaxe Søborg Badmintonklub sig sin 10. sejr i træk og fortsatte som ubesejret i denne sæson.

Det var aldrig tvivl om udfaldet af kampen, selv om GSB var ramt af to afbud på pigesiden pga. sygdom og ferie. Heldigvis var reserverne stærke nok til at sikre sejren, ligesom herrerne som sædvanlig var stærkere end deres modstandere.

Sejren betyder, at Gladsaxe Søborg i den sidste holdkamp på udebane mod Drive lørdag den 24. marts kl. 16 med en sejr kan sikre sig direkte oprykning til 3. division. Ifølge cheftræner Peter Steffensen bliver det spændende i den sidste holdkamp, hvor han mener, at udfaldet afgøres af dagsformen, da det er to stærke hold som skal afgøre kampen om direkte oprykning til 3. division. Uanset udfaldet af denne formentlig meget jævnbyrdige holdkamp er Gladsaxe Søborg sikret en kvalifikationskamp om oprykning til 3. division.