- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

AB Gladsaxe red stormen af

Perfekt start på forårssæsonen med endnu en sejr

AB Gladsaxes forhåbninger om at forblive i 2. division lever i bedste velgående efter de to første kampe. Udesejren over Fremad Aarhus blev i lørdags på kunstgræsbanen i Bagsværd fulgt op af 1-0 over Dalum fra Odense.

AB Gladsaxe vat trykket godt og grundigt i bund efter pausen, men alle gav hvad de havde i sig, og så lykkedes det at score kampens enlige mål, da Rasmus Nielsen fik chancen i det 56. minut.

AB Gladsaxe skulle spille uden de sygdomsramte Stefan Nygaard, Lucas Petersen og Daniel Warmbach, og det var til at se.

Da fynboerne pressede på i 2, halvleg, var det tydeligt, at der manglede nogen til at holde på boden, når den blev ekspederet væk fra AB Gladsaxes forsvar.

Tobias Noer blev hårdt presset på pladsen som venstre back, for Dalum var gode til at få spillet bolden igennem på højre side. Til gengæld kneb det noget med kvaliteten på indlæggene, så det ikke blev til de store chancer.

AB Gladsaxe har fået taget god afstand til bundplaceringerne. Det giver arbejdsro.
Næste opgave er Odder, der besøger Gladsaxe på torsdag, Hvor kampen skal spilles er afhængigt af vejret, der forventes at være mere end sløjt de næste dage. Så det kan ende med endnu en dyst på kunstgræsset.