- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Bjørnene fortsætter sejrene i semifinalerne

Hvis Gladsaxe Ishockeys 1. divisonshold vinder næste kamp, er de i finalen om årets mesterskab

Bjørnene på Isbanevej spiller for tiden nervepirrende semifinaler.

Onsdag spillede de første kamp ude mod Hvidovre, hvor det blev til et nederlag på 6- 3.
Fredag var 2. kamp på hjemmebane i semi-serien, hvor Bjørnene vandt i straffeslag med slutresultatet 5-4, efter at have været bagud 4-2 med 5 minutter tilbage af
ordinær spilletid.

Lørdag var så tid til 3. kamp hjemme i bjørnegrotten. Det blev en målfattig kamp, og det så svært ud for Gladsaxe, da de startede tredje periode i undertal.

Sekunderne efter løb Gladsaxe ind i nok en udvisning, her havde Hvidovre chancen, som burde kunne udnyttes til en scoring.

Men i undertal 3 mod 5 lykkedes det faktisk Gladsaxe at forsvare sig imod det store Hvidovre-pres. De kørte kontra og bragte sig på slutresultatet med 2-0 på mål scoret af Anton Ø. Peteresen. Det første Gladsaxemål tog ”Traktoren”, Nikolai Damm, sig af.

4. kamp spilles på fredag i Hvidovre kl. 19.30, hvor Bjørnene med en sejr er videre til finalen. En evt. 5. kamp spilles i Gladsaxe søndag kl. 14.55.