Annonce
Borgerrådgiver og demokrati
-

Demokrati i en kommune finder ikke kun sted hvert 4. år, når folk stemmer. Her i Gladsaxe var det under 2/3 der stemte ved det seneste valg, men det førte dog til, at vi fik valgt et byråd. Det er naturligvis den første forudsætning for, at et demokrati kan komme til at fungere.

Men mellem valgene skal borgerne jo også opleve, at de er levende deltagere i en demokratisk ledet kommune.

Her er borgerrådgiveren en vigtig brik. Når rådgiveren er med til at sikre retssikkerheden, hjælpe med at borgeren forstår kommunens afgørelser og hvordan man eventuelt klager, bliver borgeren et respekteret medlem af samfundet, der kender og forstår sin plads i det demokratiske samfund.

Derfor er det ærgerligt, at alle undtagen Enhedslisten ønsker at den travlt beskæftigede rådgiver i en forsøgsperiode også skal varetage nye opgaver omkring databeskyttelse.

Det er måske ikke tilfældigt, at de 6 partier, der vedtager dette alle inden for de seneste fire år, enten har været i regering eller været et indflydelsesrigt støtteparti som DF. Kontrollen af magten betyder måske ikke så meget, når man selv har den?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top