- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Kommunens lovede hjælp efterlyses

Den 21. februar faldt undertegnede og var en tur på Herlev skadestue. Venstre skulder var brækket. Blev sendt hjem med slynge og medicin samt fortalt, at jeg skulle bede om al den hjælp, jeg kunne få i min kommune.

Fik et par besøg af hjemmehjælpere, der skulle hjælpe med slynge en tid.

Så ringede jeg selv til visitationen, som lovede mig vask udefra og mad udefra. Den del fungerer, men rengøring, som jeg blev lovet i hvert fald under et besøg af en visitator, udebliver, så skidtet hober sig op.

Det tager en time med et bad, og opvask er også træning. Og jeg bor på 2. sal, så jeg går ned med skraldeposen – også som træning. Dog må jeg bede andre løfte posen.
Jeg har haft et par veninder på besøg med hygge og som tog opvasken bagefter, familie hjalp med lidt indkøb og hurra støvsugning.

En anden veninde i bebyggelsen køber lidt ind, og jeg er god til at bede naboer om lidt hjælp.

Så fremkom konklusionen for fire år siden med en diskusprolaps, og her kom der slet ikke nogen.

Er lige rundet 80 år og har altid holdt mig i form og mine tal er fine, men et hjertesuk herfra, og jeg er en naiv ældre kone…