- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Spielberg genfinder rødderne

Bibliografen viser helt forrygende actionfilm

Med ”Ready Player One” sluttes ringen på fornemste vis. I 2011 udgav forfatteren Ernest Cline sin bestseller Ready Player One til forrygende anmeldelser og salgstal. Ifølge forfatteren selv kunne romanen ikke eksistere uden Steven Spielbergs film og de fantastiske universer, han skabte i 1970erne og 1980erne.

Ikke bare som instruktør men også som producent havde Spielberg fingre i nærmest alt det, vi i dag kalder klassiske børne- og eventyrfilm fra perioden. Eksempelvis ”Jagten på den forsvundne skat”, ”Tilbage til fremtiden” og ”Goonierne”, der alle inspirerede Cline til i Ready Player One at skabe OASIS; en verden hvor man kan være, lige hvem man vil.

Nu er filmatiseringen her så, om hvem har stået ved roret? Steven Spielberg selvfølgelig! Først havde Spielberg det dog skidt med at referere så omfattende til egne værker, men Cline overtalte ham, og sammen har de skabt en forrygende rutsjebanetur af en film. En film, der bare skál opleves på det store lærred!

”Ready Player One” har forpremiere i 3D onsdag 28. og premiere torsdag 29. marts.
”DOX:BIO – Silvana” er en inspirerende kærlighedshistorie, der følger den svenske rapper Silvana Imam de tidlige år af hendes karriere. Her går hun fra undergrundskunstner til ikon. I samme periode forelsker hun sig i den allerede etablerede stjerne Beatrice Eli og snart bliver de lysende stjerner på den svenske musikhimmel. Silvana bruger sine kompromisløse tekster til at give samfundet en opsang og rette fokus på alle former for undertrykkelse. Hurtigt bliver hun et talerør for en ny generation, men efter et år i rampelyset, forsvinder supernovaen Silvana pludselig.

”DOX:BIO – Silvana” vises i Bibliografen onsdag 4. april.