- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

36-årig sigtet for narkokørsel i Bagsværd

Fredag 27. april kl. 15.39 blev en personbil bragt til standsning af en patrulje på Ring 4 nær Bagsværd, hvor føreren, en 36-årig mand, blev sigtet for narkokørsel, hvilket han delvist erkendte.

Patrulje kørte til færdselsuheld i Mørkhøj
Lørdag 28. april kl. 10.39 blev en patrulje sendt til Mørkhøjvej i Søborg, efter vagtcentralen modtog en anmeldelse om, at der var sket et færdselsuheld, hvor en bilist og en cyklist var involveret. Uheldet skete, da føreren af bilen, en 55-årig mand fra Søborg, kørte ind foran en 34-årig, mandlig cyklist fra Hvidovre, da han skulle foretage et højresving mod Gyngemose Parkvej, hvormed cyklisten kørte op i bilen. Ingen personer kom alvorligt til skade ved uheldet.

Politiet efterforsker tyveri fra personbil på Solnavej
Lørdag 28. april kl. 13.00 anmeldte en 67-årig mand fra Søborg, at han havde haft indbrud i sin personbil, som var parkeret på Solnavej i Søborg, efter en ukendt gerningsmand havde knust bilens ene siderude og stjålet bilens navigationsanlæg. Politiet efterforsker nu sagen.

Undgå tyveri fra bilen
1. Gør det svært for tyven: Luk og lås altid alle døre, vinduer og soltag
2. Frist ikke tyven: Fjern mobiltelefon, GPS-enhed og øvrige værdigenstande, når du forlader bilen
3. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
4. Skræm tyven væk: Overvej bilalarm eller låsebolte på fælge