Annonce
Omstridt notat var ikke med i beslutningsproces
Formanden LOOP City - Gladsaxes borgmester Trine Græse - afviser kritik fremsat i tv-program

Alle ved, at kollektiv trafik koster penge. Alligevel mener formanden for LOOP CITY, Trine Græse, at letbanen samlet set er en kæmpe gevinst for borgere og virksomheder i hovedstadsområdet.
Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt i fredags efter et tv-program torsdag aften.
LOOP CITY-er et samarbejde om byudvikling langs letbanen.
Gladsaxes borgmester Trine Græse mener, at letbanen er en god investering og understreger, at det notat som nævnes i DR-programmet Detektor ikke har været en del af beslutningsgrundlaget for letbanen.

Letbanen er en gammel beslutning
Grundlaget for, at et politisk flertal i 11 kommuner langs Ring 3, Region Hovedstaden og samtlige partier i Folketinget i 2013 besluttede at bygge Hovedstadens Letbane, var ”Udredning om letbane på Ring 3”. Denne rapport viser blandt andet, at letbanen på det tidspunkt i 2013, hvor den blev besluttet, havde en samfundsøkonomisk negativ gevinst på 8,4 mia. kr. Samtidig besluttede man, at hvis letbanen så ud til at blive dyrere end forventet, så kunne parterne nå at springe fra, når man kendte prisen.

I slutningen af 2017 bad LOOP CITY, konsulenthuset Copenhagen Economics om at vurdere, ”om den samfundsøkonomiske beregning af Hovedstadens Letbane fra 2013 stadig kan siges at være retvisende”, som der står i indledningen til rapporten.
Årsagen var, at man gerne ville vide, om forudsætningerne i den samfundsøkonomiske beregning havde ændret sig på de fem år, der var gået, siden letbanen blev besluttet.

Kollektiv trafik koster penge
Det er alment anerkendt, at den model, som man bruger i Danmark til udregne den samfundsøkonomiske gevinst ved infrastrukturprojekter, betyder, at kollektiv trafik som letbaner, S-tog og metroer næsten altid giver underskud.
-Allerede da vi besluttede at bygge letbanen, kendte vi de samfundsøkonomiske beregninger, som i disse dage bliver trukket frem igen og igen. Notatet fra Copenhagen Economics blev udarbejdet i 2018. Derfor har dette notat ikke været brugt som beslutningsgrundlag for letbanen, og derfor er der heller ingen, der er blevet ført bag lyset, fortæller Trine Græse.

Samarbejde sikrer korrekte fakta
Detektor mener, at LOOP CITY i sin kontakt med konsulenthuset har forsøgt at manipulere med rapporten. Det mener formanden for koordinationsgruppen af kommunaldirektører, Gladsaxes kommunaldirektør Bo Rasmussen ikke, ligesom Copenhagen Economics helt kan afvise, at man har ladet sig påvirke til at ændre på konklusioner i notatet.

Bo Rasmussen skrev følgende til LOOP CITY-sekretariatet, inden arbejdet med notatet gik i gang: ”Det er vigtigt, når der lægges nye tal ind i forudsætningerne, at vi kan stå på mål for de tal, der anvendes. Vores strategi i projektet er, at vi arbejder fagligt troværdigt”. – Det er helt naturligt, at man som bestiller får en rapport til kommentering undervejs, for at sikre, at fakta er korrekte. Og så er det konsulenthuset, der med sin faglighed vurderer, hvordan den endelige rapport skal se ud. Sådan har det også været i dette tilfælde, siger Bo Rasmussen.

I DR Detektor beskyldes LOOP CITY for at have fået fjernet et afsnit i første udkast til notatet, hvor der stod, at samfundsøkonomien var forbedret fra et underskud på 8,4 mia. kr. i den oprindelige udredning fra 2013, til 6,8 mia. kr. i dag, fordi der nu forventes flere borgere og mere trafik. Men ifølge Copenhagen Economics kunne de ikke færdiggøre beregningerne, fordi de nødvendige tal ikke var til rådighed. Derfor valgte de selv af fjerne afsnittet. Derfor nøjes notatet med at konkludere, at der siden 2013 er sket en række ændringer, der overvejende grad forbedrer projektets samfundsøkonomi.

I DR Detektor beskyldes LOOP CITY for at have fået fjernet et afsnit i første udkast til notatet, hvor der stod, at samfundsøkonomien var forbedret fra et underskud på 8,4 mia. kr. i den oprindelige udredning fra 2013, til 6,8 mia. kr. i dag, fordi der nu forventes flere borgere og mere trafik. Men ifølge Copenhagen Economics kunne de ikke færdiggøre beregningerne, fordi de nødvendige tal ikke var til rådighed. Derfor valgte de selv af fjerne afsnittet. Derfor nøjes notatet med at konkludere, at der siden 2013 er sket en række ændringer, der overvejende grad forbedrer projektets samfundsøkonomi.

Trængslen stiger mere end forventet
Tirsdag 13. marts offentliggjorde en ekspertgruppe, nedsat af Transportministeriet, en rapport, som var endnu et argument for at bygge Hovedstadens Letbane.
Rapporten viser, at trængslen i storbyerne forventes at blive fordoblet frem mod 2030. Eksperterne peger på skinnebårne løsninger som metro, S-tog og letbaner som løsningen omkring de store byer, og her er letbaner de billigste blandt de skinnebårne.

1 kommentar om “Omstridt notat var ikke med i beslutningsproces”

  1. Ja, Trine har ret. I dag er der jo ingen der sætter spørgsmål tegn ved S-toget. Eller Hareskovbanen, der blev forlænget til Farum. Men S-toget var vel en statslig finansiering. Letbanen mest kommunal. Og derfor er der jo interesse i at få
    alle økonomiske regnestykker oplyst.
    Anlægsudgiften er næsten fordoblet inden byggeriet er sat i gang. Og ledningsejernes tilskud på kr 1.000.000.000 er jo et forbrugerfinansieret tilskud til kommunens anlægsbudget.
    Driftsudgifterne på tilbagebetaling af lån med en ukendt rente og indtægter fra billetter er ukendte størrelser og derfor kan man vel ikke sige at kommunens udgifter kan begrænses til kr 15 mio årligt i 40 år. Det er der vel ingen der tror på.
    Anlægsarbejderne vil genere mange i hverdagen, og ekspropriationer vil genere mange og beløbet er endnu ikke kendt. Især linjeføringen ved Buddingevej ved Englandshusene vil forvolde problemer, da der efter statens vejregler kun bliver plads til et letbanespor, eller man må rive 30 Englandshuse ned. Viadukten er et megaproblem og ledninger og master vil beskæmme bymiljøet gennem Lyngby og kunne erstattes med ledningsfri batteridrevne letbaner som i Nice. Summasummarum giver det god mening med borgermøder med det ramte i Lyngby og de mange passagerer i Gladsaxe der ser frem til at komme hurtigere til og fra Ishøj og til og fra Lyngbycentret eller DTU. Hvor mange færre bilister der fremover vil benytte sig af vor motorvej i 1.sals højde og af ringvejen og bagsværdvej er et spærgsmål som ingen kender svaret på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top