- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Omstridt notat var ikke med i beslutningsproces

Formanden LOOP City – Gladsaxes borgmester Trine Græse – afviser kritik fremsat i tv-program

Alle ved, at kollektiv trafik koster penge. Alligevel mener formanden for LOOP CITY, Trine Græse, at letbanen samlet set er en kæmpe gevinst for borgere og virksomheder i hovedstadsområdet.
Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt i fredags efter et tv-program torsdag aften.
LOOP CITY-er et samarbejde om byudvikling langs letbanen.
Gladsaxes borgmester Trine Græse mener, at letbanen er en god investering og understreger, at det notat som nævnes i DR-programmet Detektor ikke har været en del af beslutningsgrundlaget for letbanen.

Letbanen er en gammel beslutning
Grundlaget for, at et politisk flertal i 11 kommuner langs Ring 3, Region Hovedstaden og samtlige partier i Folketinget i 2013 besluttede at bygge Hovedstadens Letbane, var ”Udredning om letbane på Ring 3”. Denne rapport viser blandt andet, at letbanen på det tidspunkt i 2013, hvor den blev besluttet, havde en samfundsøkonomisk negativ gevinst på 8,4 mia. kr. Samtidig besluttede man, at hvis letbanen så ud til at blive dyrere end forventet, så kunne parterne nå at springe fra, når man kendte prisen.

I slutningen af 2017 bad LOOP CITY, konsulenthuset Copenhagen Economics om at vurdere, ”om den samfundsøkonomiske beregning af Hovedstadens Letbane fra 2013 stadig kan siges at være retvisende”, som der står i indledningen til rapporten.
Årsagen var, at man gerne ville vide, om forudsætningerne i den samfundsøkonomiske beregning havde ændret sig på de fem år, der var gået, siden letbanen blev besluttet.

Kollektiv trafik koster penge
Det er alment anerkendt, at den model, som man bruger i Danmark til udregne den samfundsøkonomiske gevinst ved infrastrukturprojekter, betyder, at kollektiv trafik som letbaner, S-tog og metroer næsten altid giver underskud.
-Allerede da vi besluttede at bygge letbanen, kendte vi de samfundsøkonomiske beregninger, som i disse dage bliver trukket frem igen og igen. Notatet fra Copenhagen Economics blev udarbejdet i 2018. Derfor har dette notat ikke været brugt som beslutningsgrundlag for letbanen, og derfor er der heller ingen, der er blevet ført bag lyset, fortæller Trine Græse.

Samarbejde sikrer korrekte fakta
Detektor mener, at LOOP CITY i sin kontakt med konsulenthuset har forsøgt at manipulere med rapporten. Det mener formanden for koordinationsgruppen af kommunaldirektører, Gladsaxes kommunaldirektør Bo Rasmussen ikke, ligesom Copenhagen Economics helt kan afvise, at man har ladet sig påvirke til at ændre på konklusioner i notatet.

Bo Rasmussen skrev følgende til LOOP CITY-sekretariatet, inden arbejdet med notatet gik i gang: ”Det er vigtigt, når der lægges nye tal ind i forudsætningerne, at vi kan stå på mål for de tal, der anvendes. Vores strategi i projektet er, at vi arbejder fagligt troværdigt”. – Det er helt naturligt, at man som bestiller får en rapport til kommentering undervejs, for at sikre, at fakta er korrekte. Og så er det konsulenthuset, der med sin faglighed vurderer, hvordan den endelige rapport skal se ud. Sådan har det også været i dette tilfælde, siger Bo Rasmussen.

I DR Detektor beskyldes LOOP CITY for at have fået fjernet et afsnit i første udkast til notatet, hvor der stod, at samfundsøkonomien var forbedret fra et underskud på 8,4 mia. kr. i den oprindelige udredning fra 2013, til 6,8 mia. kr. i dag, fordi der nu forventes flere borgere og mere trafik. Men ifølge Copenhagen Economics kunne de ikke færdiggøre beregningerne, fordi de nødvendige tal ikke var til rådighed. Derfor valgte de selv af fjerne afsnittet. Derfor nøjes notatet med at konkludere, at der siden 2013 er sket en række ændringer, der overvejende grad forbedrer projektets samfundsøkonomi.

I DR Detektor beskyldes LOOP CITY for at have fået fjernet et afsnit i første udkast til notatet, hvor der stod, at samfundsøkonomien var forbedret fra et underskud på 8,4 mia. kr. i den oprindelige udredning fra 2013, til 6,8 mia. kr. i dag, fordi der nu forventes flere borgere og mere trafik. Men ifølge Copenhagen Economics kunne de ikke færdiggøre beregningerne, fordi de nødvendige tal ikke var til rådighed. Derfor valgte de selv af fjerne afsnittet. Derfor nøjes notatet med at konkludere, at der siden 2013 er sket en række ændringer, der overvejende grad forbedrer projektets samfundsøkonomi.

Trængslen stiger mere end forventet
Tirsdag 13. marts offentliggjorde en ekspertgruppe, nedsat af Transportministeriet, en rapport, som var endnu et argument for at bygge Hovedstadens Letbane.
Rapporten viser, at trængslen i storbyerne forventes at blive fordoblet frem mod 2030. Eksperterne peger på skinnebårne løsninger som metro, S-tog og letbaner som løsningen omkring de store byer, og her er letbaner de billigste blandt de skinnebårne.