- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Regeringens plan koster dyrt for lejere

Regeringen har ønske om en ghettoplan, hvor de vil tage 12 milliarder kroner fra Landsbyggefonden. Denne fond er en slags forsikring, hvor almene boliger betaler ind via huslejen, og så får penge igen når nødvendige renoveringer skal gennemføres.

I Gladsaxe er der i alt byggerier for 600 millioner kr. ,der risikerer at blive udskudt i mange år.

Her i Egeparkerne ,hvor jeg bor, står vi til at miste renovering på 120 millioner kr. eller ca. 300.000 kr. pr. lejlighed. Det er mange penge i et lavtlønsområde.

Vores indbetalinger til Landsbyggefonden er på 3 millioner kr. til næste år svarende til 700 kr. pr. måned. Hvis regeringens forslag gennemføres, får vi ikke noget ud af de penge de næste mange år, hvor vi ellers havde en rigtig god chance for at få tilskuddet inden for nogle få år.

Regeringen har yderligere et forslag om at tage 13 milliarder kr. fra Landsbyggefonden til næste år – et beløb svarende til 1.500 kr. pr. lejlighed.

Hvis du synes, det er en dårlig ide, så gå ind på BLs hjemmeside og skriv under på protesten. Du kan også skrive under, hvis du bor i et parcelhus og synes samfundet skal hænge sammen