- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Sangsvalerne takkede af

Nu må byrødderne klare sig uden sanglig støtte

Før hvert byrådsmøde synges en sang. Det kunne måske godt være i den spagfærdige afdeling, når de 25 medlemmer oplader deres røst eller mimer.
Men i en del år har venskabsforeningens kor Sang-

svalerne sørget for, at der blev sunget igennem.
Men i onsdags var det slut.
Medlemmernes gennemsnitsalder er efterhånden blevet ganske høj, og det er ikke altid ufarligt, når de skal af sted i buldrende vintermørke på mørke veje. Så det er bedre at stoppe i god tid, inden

nogen kommer til skade. Af og til er der mange tilhørere i byrådssalen, når der virkelig er et aktuelt emne, der berører mange her og nu. Så bliver der sunget igennem, men ellers bliver det i fremtiden nok på et niveau, hvor man ikke risikerer at blive udsat for høreskader.