- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Show på sjov måde

AL-DANS havde succes med ny måde at lave opvisning på

AL-DAN’s årlige shows i lørdags var en kæmpe succes, fortæller Jette Buus Lassen,d er ejer danseskolen sammen med Charlotte Søborg Mogensen.

Formiddagsshowet Movie House var én lang børnefest med fart over feltet, opfindsomme kostumer og friske dansebørn helt ned fra 3 år. Ind i mellem shownumrene optrådte skolens mange konkurrence hold, som de yngre elever får inspiration af og ser op til. Det var dejligt at opleve glade børn og stolte forældre og bedsteforældre.

Som noget nyt i år havde alle ungdomsdanserne deres helt eget aftenshow ”Le Grand Spectacle”, som var mere teateragtig.

De dygtige elever nød at optræde i dette professionelle set-up med spændende koreografier og fantastiske kostumer. Man kan roligt sige, at danseglæden opnåede nye højder ved dette flotte show i Farum Arena.

Dansesæsonen er dog langt fra slut endnu, da der begynder helt nye spændende forårshold i næste uge.