- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Vigtig sejr til Bagsværd

Bundplacering blev til topplacering

Taber man en kamp, så er man tæt på nedrykningsstregen. Vinder man, så er man tæt på oprykningskampen.

Sådan er situationen for de fleste af holdene i serie 2. – og Bagsværd hører til blandt dem.

Så udesejren i lørdags mod Vallensbæk på 3-1 var meget kærkommen.

Bagsværd havde til dagens kamp fået et par nye ansigter på holdet, Daniel Korpak Andersen ”AK”, er rykket op fra U19. Magnus Gibson er rykket op fra vores andet hold. Derudover er Frederik ”Latino” Hagen vendt hjem efter 5 måneders rejse, fortæller træner Paulus Ekstrand.

Kampen blev spillet i høj sol, men med en strid vind. Bagsværd begyndte kampen i modvind og blev derfor sat under pres fra start. Vallensbæk fik flere nærgående hjørnespark og efter 12 minutter scorede de til 1-0.

Målet fik sat gang i Bagsværd og vi fik flyttet spillet længere frem og holdt klogeligt bolden på jorden. I det 23. minut fik Bagsværd frispark lidt uden for feltet. Jesper Merved lagde en god bold, der med vinden som stopklods endte for fødderne af Christian Rudbeck, der resolut sparkede bolden i mål 1-1.

2-1 målet var nærmest identisk af 1-1 målet. Igen et frispark i højre side, Jesper Merved lagde igen en god bold. Lidt tumult inden foran målet, så endte bolden os Jeppe ”Lyn”, der sparkede bolden i mål.

2. halvleg blev en rodet og meget nervøs forestilling. Bagsværd forsvarede sig godt og Vallensbæk havde meget svært ved at komme frem til noget. Dog i det 72. minut fik Vallensbæk spillet bolden godt rundt og et godt indlæg, så var der frit skud tæt under mål. Men Magnus Gibson var klar i målet, på det efterfølgende udspark, kom Sebastian Landtved alene afsted mod målet og scorede sikkert til 3-1. Det var Sebastians første seniormål og et kærkomment et.

Næste kamp er mod Grønne Stjerne på lørdag kl. 14.00 i Bagsværd.