- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Århundredets majaften i Bagsværd

Årets Go’Nat Bagsværd fik hele bydelen til at gynge i takt med masser af feststemte mennesker og glade næringsdrivende

Sikken en aften. Måske var det oven i købet ”den dejligste aften i 100 år”. Majaftnerne har i hvert fald vist sig fra sin bedste side i år. Og i fredags blev hverken købelystne borgere eller storsælgende handelsfolk skuffede. Der var lutter smil over hele linjen. En super stemning. Fadølshanerne kørte for fuld tryk, pølserne blev grillet, smagsprøverne uddelt og tilbuddene langet over disken.

I mere end fem timer varede Bagsværds årlige byfest. Og der var mange mennesker over alt. Både ude og inde. Nogle af Bagsværds kendte ansigter – heraf mange butiksindehavere – var også på gaden. Der blev spottet mange byrådspolitikere, og nogle af dem havde sågar partimateriale med til uddeling. Der blev set fodboldkommentatorer, forfattere, kunstnere, musikere, håndværkere, pædagoger, skolelærere. Kort sagt: det så ud som om, at alle Bagsværds borgere var til fest.

Naturligvis kaldte vejret mest på udendørsaktiviteter. Men der var også mange folk inde i butikkerne for at finde gode tilbud. Inde i centret var der også mange mennesker, og således så MENY i anledning af festdagen stort på den ordinære lukketid og gav folk lov til at købe ind til frem mod 21.30.

I skumringen sluttede det hele stille og roligt. Festen var slut, men den er ikke glemt.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Fotos: Kaj Bonne. http://gladsaxebladet.fotokajbonne.dk/ [1]