- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Nannaklubben har skiftet formand

Jørgen Jørgensen afløser Grethe Slivsgaard

Nanna Rasmussen, Tove Smidth, Erling Schrøder og senest Grethe Slivsgaard har været de fire formænd, siden Nannaklubben – en filmklub for pensionister blev startet. Der er nu 225 medlemmer.
Nu er Jørgen Jørgensen kommet til. Efter 26 år på posten valgte Grethe Slivsgaard at trække sig.

-Jeg har arbejdet i Gladsaxe Kommune i 48 år, og jeg gik på pension for tre år siden, siger den 67-årige Jørgen Jørgensen, der kan fortsætte på posten i mange, mange år, hvis han skal følge stabiliteten fra sine forgængere.

De fire foregående formænd var alle medlemmer af byrådet for Socialdemokratiet, men partipolitik hører ikke til i Nannaklubben, så det er til at leve med, at Jørgen Jørgensen ikke kan skrive tidligere byrådsmedlem på sit visitkort.